Jeg sidder tit og kigger på folks websites. Ikke for at stjæle deres ideer, men for at se, hvordan de har gjort tingene. Der er noget afklarende i at arbejde med noget andet end sit eget projekt. Man får plads til at tænke uden for boksen, når man ikke selv står midt i de vandpytter, man har gravet. Det er lidt som at kigge på en anden persons værksted. Alt står på plads, og du kan se værktøjene klart. Sådan fik jeg for nyligt kigget på en hjemmeside lavet af Peder Oxe.
Jeg landede på https://pederoxe.net fordi jeg læste en eller anden teknisk tråd, hvor nogen henviste til dets enkle opsætning. Det er ikke et portfolio, ikke en blog, ikke en butik. Det er stort set bare en side, der fortæller hvem manden er og hvad han laver. Men der er en bestemt filosofi bag opstillingen. Hvad fik jeg så ud af at studere den? Mest noget om min egen tilgang til min side. Jeg havde fyldt den med ting, fordi jeg tænkte, det skulle være der. Peder Oxes side spørger i stedet: hvad er det helt basale du har brug for at sige? Svaret er ofte kortere, end man tror.
At fjerne for at tilføje værdi
Min første tanke var, at sitet så lidt tomt ud. Jeg er vant til at der skal være bevægelse, calls-to-action, sociale ikoner, det hele. Her er der stort set bare tekst. Men efter et par minutter begyndte jeg at læse teksten. Og fordi der ikke var andet at distrahere mig, læste jeg den faktisk. Alt sammen. Der var ikke noget der skreg på min opmærksomhed. Så jeg gav den min opmærksomhed alligevel. Det var et underligt øjeblik at indse, at min egen hjemmeside prøvede at råbe højere end alle de andre, mens det her bare sagde noget klart og roligt. Det fik mig til at tænke på alt det støj, jeg selv har tilføjet. Hvad ville der ske, hvis jeg fjernede det? Kunne indholdet så stå alene?
Det er en skræmmende øvelse. Man føler, man fjerner værdi. Men jeg tror det modsatte sker. Når du fjerner alt det, der ikke strengt nødvendigt er, bliver det tilbageværende stærkere. Det tvinger dig til at være ærlig om dit budskab. Er det du siger vigtigt nok til at stå alene på en hvid baggrund? Hvis ikke, er det måske ikke dit vigtigste budskab. Jeg endte med at gå tilbage og redigere min egen ‘Om mig’ tekst tre gange. Den blev kortere hver gang.
Hvem er det du taler til, når du skriver?
Et andet element, der slog mig, var tonen. Teksten på pederoxe.net læses som om den er skrevet til én person. Der er ingen ‘kære alle sammen’ eller ‘I potentielle kunder’. Den er direkte og personlig, næsten som en note til sig selv eller et brev. Det ændrer læseoplevelsen fuldstændig. Man føler ikke, man bliver solgt noget. Man føler, man får et indblik.
Det satte mig til at tænke over, hvem jeg egentlig skriver til på min egen side. Havde jeg en klar billede af den ene person? Eller skrev jeg til en diffus masse? De fleste råd siger, du skal definere din målgruppe. Men det bliver hurtigt til en abstrakt øvelse. ‘Mænd mellem \(-5\) og 45’ er ikke en person. Hvis du i stedet forestiller dig én enkelt person, en du faktisk kender, så ændrer din tekst sig. Den bliver mere naturlig. Den stopper med at lyde som marketing. Skriver du til din tidligere kollega, din nysgerrige ven, eller den irriterede kunde du engang hjalp? Det gør en forskel. Hvem er din én person?
Enkeltheden sidder i strukturen, ikke i manglen
Man kan fejlagtigt tro, at en enkel hjemmeside er nem at lave. Bare sæt noget tekst op og kald det en dag. Men det er ikke rigtigt. At lave noget simpelt, der virker, kræver ofte mere arbejde end det modsatte. Du skal tage flere beslutninger om, hvad du *ikke* skal gøre. Hver knap, hver farve, hver sektion skal forsvares. Er den der af en grund? Eller er den der, fordi alle sider har en sådan?
Jeg kiggede på koden bag pederoxe.net for at se, hvordan det var bygget. Jeg vil ikke afsløre detaljer, men strukturen er ligetil og velovervejet. Den er lavet til at fungere, ikke til at imponere andre udviklere. Den gør præcis hvad den skal. Det er der meget smukt i. Det minder mig om, at når jeg bygger noget, skal jeg spørge mig selv om hvert element: ‘Hvad er opgaven her?’ Hvis et element ikke har en klar opgave, eller hvis opgaven kan løses af noget, der allerede er der, så skal det nok fjernes. Det er en hård disciplin. Men den resulterer i ting, der bare virker.
Så har jeg kopieret hans side? Overhovedet ikke. Min side ser stadig helt anderledes ud og gør noget helt andet. Men processen med at kigge på noget andet, noget der er bygget på en anden filosofi, tvang mig til at stille spørgsmål ved mine egne antagelser. Det er måske den største gevinst. At du ikke behøver at finde den perfekte løsning med det samme. Du skal bare finde én anden måde at gøre det på, så du kan se din egen med friske øjne. Prøv det. Find en hjemmeside du respekterer, ikke for dens indhold, men for dens tilgang. Og spørg dig selv: hvad kan den lære mig om alt det andet, jeg har bygget?